5 genbrugsideer du ikke havde tænkt over
Det giver en helt særlig glæde at genbruge ting, så de får nyt liv i dit hjem. Det kan dine egne ting. Det kan også være andres ting, som du tager til dig og bruger på en ny måde. Vi kommer her med fem genbrugsideer, som du måske ikke havde tænkt på.
1. Sæt de gamle stole sammen til en bænk
Hvis du mangler en bænk ude i haven, kan det være en sjov ide at lave dem af dine gamle spisebordsstole. Når du tager sædet af stolene og lægger en træplade over sæderne, så de kommer til at sidde sammen, får du en fin bænk.
2. Ikea hacking
Har du et gammelt møbel fra Ikea, som du er træt af, kan det være en god ide, at du kaster dig ud i noget Ikea hacking. Der bruger man møblerne fra det svenske varehus på en helt ny måde. Det kan være et computerbord, der bliver til en bar, eller en reol, der bliver til en bænk.
3. Ny prop i vinflasken
Skulle det ske, at du ikke kan drikke al vinen i flasken, er det rart at have en prop, der er nem at få op. Lim en billardkugle oven på proppen, så bliver den både sjov at se på og nem at få fat på.
4. Gammelt skateboard som gynge
Har I brug for en gynge i haven, er det en simpel løsning at binde to reb til et træ og sætte et gammelt skateboard fast til dem.
5. Dominobrikker bliver til ur
Har du brug for et nyt ur, kan det være en god ide at finde dine gamle dominobrikker frem fra loftet og sætte dem op som en urskive. Det passer med, at der er tallene fra et til tolv.